Viby

Kirker i herredet

Brugsstørrelser

Syv

                                                                    

Syv sogn lå i den del af Ramsø herred, der 1970 blev til Ramsø Kommune, som så ved kommunalreformen i 2004 gik sammen med Roskilde. Sydligt ligger den største bebyggelse, stationsbyen Viby, opkaldt efter "Gamle Viby", som nævnes 1257 som Wicby (Vigby 1315). Viby på matrikelkortet fra 1805, i dag Gammel Viby, ligger klemt inde mellem Dåstrup mod vest og Vibygård mod øst. Alt hvad der lå nord for landsbyen regnedes til Vibygård eller Syv-gårdene. Mod vest kunne man se den nærliggende kirke i Dåstrup, mod syd lå alle landsbyens egne jorder, hvor Viby Stationsby med tiden voksede frem. 15 gårde i hele sognet hørte under Vibygård. På Viby station kunne man i mange år høre den uforglemmelige sætning "Gå ikke over sporet. Der kommer tog". Godset (herunder) er meget spredt på ejere, men de fleste er kirkelige. Faktisk er der i middelalderen 12 gårde. På kortet ovenfor kan man tælle sig frem til 11. Så en er flyttet ud af landsbyen ved udskiftningen. Ved matriklen 1682 var der i Viby 16 gårde, 1 hus og 111 tdr. hartkorn. 

Antal gårde Ejerforhold Viby 1568
Fadeburet i Roskilde fik kirke- og bispetiende, idet dog en del af  bispetienden gik til Duebrødre præbende. Endvidere havde Syv præbende afgift af præsten. Præbendet har navn efter sognet her. Og præbendet ejer sognets præstegård.
Karleby præbende ejer 1 gård i Viby
Brøndby præbende ejer 1 gård.
 Rota præbende ejer en gård
Kildebrønde præbende ejer 1 gård i Viby
Hersted præbende ejer 1 gård i Viby.
Serreslev præbende ejer 2 gårde i Viby
Dalby præbende ejer 1 gård i Viby .
Nybølle præbende ejer 1 gård i Viby
Gadstrup præbende ejer 1 gård i Viby
Åshøje præbende ejer gården Ingelslund
Vor Frue Kloster ejede gods i Viby.

Der var et par hovedgårde i Syv sogn , hvoraf den ene, Skovsbogård, først optræder i slutningen af 1700-tallet, den anden Vibygård på 20 tdr. hartkorn i 1682 kendes som adelsejet allerede i middelalderen:

Vibygård 

1291

Christiern Kaas af Hessel sælger sit gods i Viby til til Peder Bijszere i Viby. Der er dog muligvis skrevet forkert årstal (1291 i stedet for 1391), og så er Peder Bijszere Peder Mortensen Sparre herunder. Peder Bijszere kan dog også være en Peder Bysere. Handelen fremgår af et af brevene fra Roskildegård N.3.

Ca.-1300 Morten Truelsen Sparre af Sjælland har muligvis ejet Viby. 
1315 Sønnen Peder Mortensen Sparre skriver sig til Wicby. Er måske ejer 
- Sønnen Morten Petersen Sparre nævnes ikke til Viby, men det gør hans søn. 
1397-1429 Sønnen Peder Mortensen Sparre skriver sig til Viby. 
1429-1471 Datteren Sophie Pedersdatter gifter sig med rigskansler og rigsråd Jens Thorbernsen Sparre til Bringstrup, så gården forblev i slægten.
1471-1472 Deres søn Jep Jensen var også rigens kansler og hans skrev sig til Vibygård. Da faderen blev meget gammel, kan Jep sagtens have overtaget Viby (hans mødrenearv) før faderens død 1471.
1472-1511 Sønnen Thorbern Jepsen arvede Vibygård.
1511-1549/1557 Om hans søn Jep Thorbernsen til Torkilstrup (på Falster, død 1557) ejede Viby vides ikke, men hans søn gjorde. Ejeren kunne være Jeps bror Navne Thorbernsen, der døde 1549 uden arvinger.
1549/1557-1591 Jeps søn Emmike Jepsen Sparre skrev sig til Vibygård 1577. Han døde så sent som 1613, boede i Viby 1589-90, men afstod gården til sønnen derefter.
1591-ca. 1610 Sønnen Emmike Emmiksen Sparre skrev sig til Vibygård 1608 og døde 1638, men har inden da skødet gården til sin søn.
Ca.-1610--ca.-1621 Sønnen oberstløjtnant Claus Sparre (død efter 1657) havde ingen sønner og solgte Vibygård før 1621. Et (sjældent) ejerskab af en gård i samme slægt i 11 generationer hørte op.
Ca.-1621-1623 Ny ejer blev kannik i Roskilde og rentemester Sivert Beck til Førslev. Han døde 1623.
1623-1648 Sønnen rentemester Steen Beck arvede gården og døde 1648. 
1648-1650 Hans enke Ide Lindenov (død 1656) til Vrå og Gettrup (nord for Aalborg så langt fra Viby) solgte 1650 gården.
1650-1655 Køberen var rigsråd og rigsadmiral Ove Gjedde, der døde 1660. Han solgte gården 1655.
1655-1666 Ny ejer var rigsråd Otte Krag til Voldbjerg, som døde 1666. Det var ham, som var adelspartiets førstemand - den tabende part - i forhandlingerne om indførelse af enevælde. Hovedbygningen skulle under Krag være et grundmuret hus i to stokværk med et tårn.
1666-1681 Datteren Sophie Amalie Krag (død 1710) arvede gården. 
Hendes anden mand greve Otto Rantzau til Boller solgte Viby i 1681.
1681-1688 Køber var professor, dr. theol. Christian Nold, som 1682 giftede sig med en rig enke, Marie Elliger (død 1695), hvis første mand var hofjuveler Paul Kurtz (død 1676). Nold adopterede hendes søn Christian Kurtz og testamenterede Vibygård til ham.  
1695-1704 Præsten Christian Nold overtog gården ved moderens død og solgte den 1704. Den blev, da stedfaderen døde 1688, vurderet til 20,35 tdr. hartkorn, og 222 tdr. hartkorn bøndergods.  
1704-1707 Den nye ejer var Oberst Ditlev Reusch (død 1711), som solgte gården videre allerede 1707.  
1707-1709 Køber var etatsråd Hans Bøfke og hans enke Anna Maria von Ehrenschild solgte godset til kronen 1709.
1709-1719 Kronen udlagde 1717 godset som ryttergods, men mageskiftede det mod Tryggevælde og Alslev hovedgårde. Kronen lægger enestegården Immerlund ind under Viby som fæstegård.
1719-1735 Den som mageskiftede med kronen var etatsråd Peder Benzon til Aggersvold, som opkøbte gods på egnen, således også i Ørsted. Han byggede hovedbygningen om til to fløje på bare ét stokværk af grundmur og bindingsværk. Han havde måske forkøbt sig, for ved hans død 1735 var hans bo konkurs. 
1735-1757 Fallitboet solgte gården (nu 275 3/4 tdr. hartkorn) til kancelliråd Thomas Johansen Neergård (død 1742), hvis enke Barbara Holgersdatter Olivarius først døde 1789. Hun giftede sig anden gang med apoteker i Odense Johan Christopher von Westen til Løjtved m.m., som solgte Vibygård 1757.  
1757-1758 Ny ejer var amtmand og kammerherre, senere baron Adam Christopher von Holsten til Holstenshus (død 1801), som dog kun ejede gården et år.
1758-1775 Han solgte den nemlig til Peder Mikkelsen Quistgaard, som tidligere havde ejet Basnæs, men slog sig ned på Vibygård, hvor han døde 1775.
1775-1805 Hans søn kancelliråd Jørgen Pedersen Qvistgaard oprettede gården Skovsbo og overdrog hele herligheden til sin søn 1805. Han døde først i 1814.
1805-1827 Sønnen Peder Qvistgaard gik dog ned med flaget økonomisk og måtte se godset solgt på tvangsauktion.
1827-1846 Den som bød højst (85.400 rdl.) var kaptajnløjtnant og stænderdeputeret Claus Hendrik Munk Sandholt, som døde 1848, men inden da solgte gården.  
1846-1872 Køber var forpagteren på Førslevgård, Jacob Jacobsen, som solgte videre allerede 1852.  
1846-1872 Det var silke- og klædekræmmer Josias Daniel Hansen Schmidt, som overtog, og det var ham der 1857 opførte den nuværende hovedbygning i italiensk villastil.  
1872-1883 Ved faderens død overtog sønnen Josias Daniel Christian Schmidt gården. Han beholdt den til sin død 1883.  
1883-1915 Dødsboet efter Josias Daniel Christian Schmidt solgte Vibygård til godsejer Ernst Voss, som boede på gården til sin død.  
1915-1929 Enken Marie Voss beholdt gården, men solgte den i 1929.  
1929-1931 Køber var  mejeriejer Vilhelm Pedersen, der solgte skoven fra og videresolgte selve hovedgården 1931.  
1931-1970 Ny ejer var tidligere godsejer til Sohngårdsholm ved Aalborg, J. B. Berthelsen. Han satte udbygningerne i moderne stand efter en ildebrand 1936 og lavede også hovedbygningen om. Endelig opkøbte han 50 tdr. land.  
1970-1997  Ved Berthelsens død overtog Helle Haustrup, Lisbeth Haustrup og Ole Stenderup gården.  
1997-2009 Mogens Jørgensen overtager gården, som laves til et aktieselskab. Vibygård A/S ejer det holdingsselskab, der driver firmaet Frydenholm, der distribuerer økologiske varer og laver madordninger i bl. a. institutioner. Vibygårds gods omlægges til økologisk drift.  
2009- Mogens Jørgensen driver gård og firma i kompagniskab med sønnen Christian Jørgensen. Man opkøber Arnakke planteavlscenter, som også omlægges til økologi.  

Vibygårds jorder er også indtegnet på et matrikelkort fra 1805. Her ses Vibygård, som er placeret mod nord lige uden for Gammel Viby. Det var Vibygårds jorder, som udjorde det øde område mellem sognets to bebyggelser Syv og Viby.